I nat vandt Kathryn Bigelow med ”The Hurt Locker” to velfortjente Oscars. Filmen har anden tilgang til krig end vi er vandt til – en tilgang, der nok er mere realistisk end så mange andre film.
Kathryn Bigelow vandt både en Oscar for bedste film og for bedste instruktør. Priserne går til en meget spændende film, der ikke lægger fingrene imellem. Krig er grusomt, folk dør, fjenden kan ikke umiddelbart identificeres, og der er meget lidt heroisk ved krig.
Krigsfilm har som regel nogle meget faste rammer:
· Soldaten kæmper for sin kvinde.
· Soldaten kæmper for fædrelandet (evt. Gud Konge og Fædreland)
· Soldaten kæmper for sine soldaterkammerater.
I ”The Hurt Locker” kæmper soldaterne for forskellige ting. De vil bare overleve, deres grupper også – krigen som et sus. I blandt danske soldater taler man om missionsbumser. Tilsvarende kendes fra hospitaler, hvo nogle læger lever for at redde liv – dte giver et sus. På tilsvarende vis har den meget dygtige sergent, der er bombeekspert. Noget han ånder og lever for. Han samler modstandernes tændingsmekanismer som souvenirs. Han har en kone og lille søn derhjemme – men de er ikke hovedpersonerne. Det er ham og hans kamp mod bomberne.
En grim og barsk film, der viser at nogle bliver høje af krigen. Tankevækkende. Undertegnede kunne ikke lade være med at tænke på den danske helt Anders Lassen, der tilsyneladende havde det lidt på samme vis.
Se filmen – den er i videobiksene, og kommer sikkert op igen i biograferne.
