Ganske overraskende stopper Kina væksten i militærudgifterne. I 10 år er udgifterne vokset med ca. 15 pct. per år. I år skal de kun vokse med 7,5 pct.
Dette er ganske overraskende. De militære udgifter i Kina er vokset fra lidt over 10 mia. USD i 1999 til hen ved 70 mia. USD i 2009. Nu har man meddelt, at udgifterne kun skal vokse til 77,9 mia. USD. Kina har således verdens næststørste militære budget, og en række poster er ikke kendt. Men der er langt til det amerikanske niveau. I regional sammenhæng er Kina imidlertid skræmmende stort.
Om stoppet i væksten er et udtryk for tilfreds med niveauet, den økonomiske krise, eller om man holder lidt igen – i hvert fald officielt – for ikke at skræmme mere, end hvad man har gjort dte sidste halve år er noget svært at tyde.
Nationalistiske kredse i Kina har igennem flere år buldret løs om, at Kina skulle indtage en mere betydelig plads end hidtil i verden. Dette så man bl.a. ved COP15, men derfra og så til at se Kina som en aktør med en mulighed for at projicere magt langt uden for Kina er en helt anden sag. Kina kan lige nu kun projicere magt med ”mindre” skibe såsom fregatterne i piratjagten. Hangarskibs-grupper mangler man fortsat og en international orientering af Folket Hær mangler fortsat.
Læs mere på China Daily
