I disse dage er det 94 år siden Verdun-offensiven blev indledt. Den kostede tyskerne 434.000 døde og sårede og franskmændene 542.000 hen over ti måneder. Den type af tab vil vi næppe acceptere i dag.
Â
1 million soldater blev såret eller døde i perioden 21. februar 1916 til 18. december 1916. Tyskerne mente, at de ved at indlede et angreb på Verdun kunne få den franske hær til at forbløde, og derved miste ikke blot sin kampkraft, men også sin kampånd. Kampene blev uhyggeligt intense. I dele af de franske fæstningsværker kæmpede man i ugevis om få meter korridor. I tiden derefter blev der skrevet sørgelige helteepos, om kampene. I da er de næsten glemt. Men man bør huske 1. Verdenskrig og dens ofre, da den viser, hvor mange tab demokratier er villige til at tage i en kamp, de mener kan lykkes i forsvaret af nationen.
Â
Om sådanne tabstal ville blive accepteret i dag i en forsvarskrig er mere end svært at spå om. Den seneste forskning viser, at demokratier er villige til at tage tab – endog under fjerne himmelstrøg, så længe der er udsigt til sejr. Om tabene i Irak og Afghanistan er store eller små – er op til den enkelte. Om en stat er rede til at fortsætte med at tage tab er en politisk diskussion, der er hængt op på udsigten til succes.
Â
