Det firÃ¥rige amerikanske forsvarsreview, Quadrennial Defense Review, udkom i gÃ¥r. Samme dag udkom ogsÃ¥ forsvarsbudgettet for 2011. Ubalancen mellem de to viser at strategi kun er strategi nÃ¥r det omsættes til whisky og cigarer. Denne version af QDR’en er, som forsvarsminister Gates skriver i overdragelsesbrevet til Kongressen, et krigstidsdokument. Analysen understøtter først og fremmest indsatsen i de to nuværende  krige, mens man forbereder sig pÃ¥ kommende nødvendigheder.
Det er i det lys interessant at huske pÃ¥, at QDR er et review, som Kongressen har udbedt sig - QDR har ikke en formel status, der gør at det skal implementeres. Det er derfor et udtryk for den overordnede policy-retning som DoDs ledelse, eksemplificeret men ikke udtømt med, forsvarsminister Gates. Michèle A. Flournoy, Under Secretary of Defense for Policy er QDR’ens egentlige bagkvinde. QDR’ens indflydelse kommer sÃ¥ledes dels fra dens moralske position; som et dokument, der bliver et pejlemærke i de kommende Ã¥r vil blive anvendt i militære strategicirkler, ikke kun i det amerikanske forsvar men ligesÃ¥ meget i alliancen og i resten af verdens militærer. Og dels kommer den fra den direkte pÃ¥virkning, der kan læses i det budget for FY2011 som blev offentliggjort samtidigt med QDR’en mandag.
Her er det interessant at se pÃ¥, i hvor stor grad QDRs overvejelser betyder noget for de praktiske pengeprioriteringer. I og med at forsvarsbudgettet stadig ser ud til at vokse kommer der automatiske færre svære valg. Med fortsatte investeringer i Navy (ubÃ¥de og destroyers) samt penge til F-35 (pÃ¥ trods af de voldsomme spørgsmÃ¥lstegn Gates har sat ved programmets udviklingsstabilitet ved at fyre programchefen og tilbageholde udbetalinger til producenten Lockheed-Martin) er det ikke oplagt, at de igangværende operationer fÃ¥r markant større vægt, eller at de annoncerede satsninger pÃ¥ kapacitetsopbygning, faktisk fÃ¥r strategisk vægt à la missilforsvarsprogrammet (dén form for ubalance var ogsÃ¥ tilstede i 2006 QDR’en).
QDR’en er derfor pÃ¥ den ene side et udtryk for DEN amerikanske vision om fremtidige konflikter og sikkerhedsbehov og det officielle bud pÃ¥ hvad man bør gøre ved det (fordi den er et resultat af hvad DoD-ledelsen kunne kæmpe igennem ift. Pentagons bureaukrati). PÃ¥ den anden side, og hvilket afspejler sig i budgettets realiteter, er QDR ‘kun’ en dominerende vision indenfor Pentagon, ikke den eneste og ikke nødvendigvis den budgetmæssigt bestemmende. Værnene har hver deres bud pÃ¥ hvordan fremtiden ser ud, og den kalder ret sikkert pÃ¥ mange, tunge platforme: Strategi er kun egentlig strategi nÃ¥r den er omsat til whisky og cigarer.
Med den forskel mellem visionære tanker og reelt indleverede budgetter in mente er det interessant at se, at QDR’en selv peger pÃ¥ at den amerikanske strategiproces kan og bør forbedres:
Difficulties in anticipating the nature of the future security environment create the risk that the Department may not be adequately prepared for threats that materialize over the midterm to long term. To better hedge against the uncertainty inherent in long-term defense planning, the Department drew on a wide range of analyses—including the use of multiple scenarios and combinations of scenarios—to inform its judgments for this QDR. DoD also benefited from analysis on the likely future security environment produced by the U.S. intelligence community. DoD intends to further refine this analytic process, making it more iterative and adaptive, and leveraging the results of experimentation and alternative futures analysis to enhance efforts to manage future risk.
Måske var det på tide, at Danmark overvejede noget lignende.
