I disse dage diskuteres de fremtidige militære budgetter i Storbritannien. Det har fået en voldsom diskussion i gang imellem værnene. Hvilke krige skal man kunne udkæmpe?
Â
Det interessante ved diskussionen er, at diskussioner om materielanskaffelser er tæt knyttet op på både fremtidige krige og konflikter, som man kan forudse dem i dag, og på en diskussion om, om Storbritannien skal kunne deltage i større fremtidige operationer, og her kunne agerer selvstændigt. Diskussionen kan kort på materielsiden opsummeres til en diskussion for eller imod fly og store våbenplatforme som hangarskibe på den ene side og på den anden side langt mere og langt billigere udstyr til hæren.
De to skræmmebilleder, der opstilles, er henholdsvis Afghanistan, der kræver et svar og så Falklandskrigen, der krævede t helt andet svar. Hvis briterne kan få styret deres diskussion over en retning, hvor man diskuterer strategi først vil diskussionen blive meget spændende at følge, hvis det bliver en ren materieldiskussion bliver det kedeligt, og i virkeligheden farligt, da man så ikke får diskuteret strategi, og hvad man som stat vil eller ikke vil.
Â
Går alt galt ender man i en ørkesløs værnsrivalisering om faldende midler. Interessant er det derfor at bemærke, at Royal Navy i 2008-9 har stillet med 40 procent af styrkebidraget i henhold til Jane’s i krigen i Afghanistan – den krig der trækker bevillingerne.
Â
BBC om de militære chefers kamp
First Sea Lords svar på hærens anbefalinger
Krav om at Chief of Defence Staff trækker sig, da han er flyver
