I den verserende medieslåskamp om, hvorvidt det er konstablerne eller regeringen, der skal sætte strategien i Afghanistan er det ikke uinteressant at notere sig, at Udenrigsminister Per Stig Møller tilsyneladende mener, at det er OK, at han som regeringens repræsentant kan fortælle borgerne, hvad de må og især ikke må tale om. Fra Ritzau:
Per Stig: Tal ikke om exit fra Afghanistan. Taleban og al-Qaeda styrkes ved al tale om vestlig exit fra Afghanistan, mens moderate afghanere svækkes, advarer udenrigsminister Per Stig Møller.
Undertegnede var ellers af den opfattelse, at grundloven peger i en anden retning for så vidt angår statens ret til at blande sig i hvad borgerne taler om, og at det endda var en del af den samlede ligning omkring frihedsrettigheder der menes at være på spil.
Nu er det et klassisk særkende ved sikkerhedsbaseret politik at den påkalder sig ekstraordinære forhold, og i sin mest ekstreme form leder til undtagelsestilstande.
Det sidste er der selvfølgelig ikke tale om, men derfor er det alligevel ikke ret velkomment når Udenrigsministeren, der blandt andet er den danske stats ypperste repræsentant for regeringens demokratifremmeprogrammer, lægger sine ord som han gør her.
Afghanernes tiltro til vores eventuelle bliven ufortalt.
“Nu er det et klassisk særkende ved sikkerhedsbaseret politik at den pÃ¥kalder sig ekstraordinære forhold”
Det leder straks til et vigtigt spørgsmål: Kan og eller bør sikkerhedsbaseret politik være den normale modus operandi? Og hvis ikke, er det så tid til en ny politik på området?
Mvh,
[...] grænser for, hvad danske borgere kan kritisere og ikke kritisere (se skarp DIMS-analyse af dette her). Naturligvis er det legitimt at kritisere Afghanistanmissionen - hvordan skulle vi ellers være i [...]