I mange år har det amerikanske militær haft et teknologisk forspring i forhold til potentielle og konkrete modstandere. En ny øvelse gennemført af USJFCOM undersøger, hvordan det amerikanske militærs evne til at kæmpe påvirkes, hvis en modstander får held med at afbryde adgangen til de mange informationssystemer og kommunikationsnetværk. Konklusionen: Beskyt netværkene – men husk at man skal kunne kæmpe uden dem!
United States Joint Force Command (USJFCOM) har ifølge en artikel uploaded på Jane’s International Defence Reviews hjemmeside den 23. juni 2009 gennemført en større ”papirøvelse” for blandt andet at undersøge, hvordan det amerikanske forsvars evne til at kæmpe påvirkes, hvis de mange informations- og kommunikationsnetværk som militæret råder over ikke fungerer.
Øvelsen skal blandt andet bruges til at skabe viden om, hvor de mange systemer er sårbart, samt til at skabe procedurer som kan afhjælpe effekten af tabt information eller manglende kommunikation.
De foreløbige konklusioner peger på, at man skal udvikle procedurer, så de militære ledere på det taktiske niveau i større omfang kan handle selvstændigt og hensigtsmæssigt, hvis deres kommunikation til højere niveauer forsvinder. Det kan man blandt andet opnå, ved at officererne bliver bedre til at forstå kampenes overordnede formål og sammenhængen mellem den konkrete opgave de bliver sat til at løse og opgavens overordnede formål. På den måde kan officererne justere opgaven sådan at den stadig opfylder sit formål, selv om den ikke opfyldes til punkt og prikke.
Samtidig påviser øvelsen, at der er et stort behov for at sørge for, at soldaterne på slagmarken har adgang til al den information som er til rådighed i de højere hovedkvarterer. Det er et almindeligt anerkendt problem i moderne krigsførelse, at informationsmængden er større end soldaterne evner at bearbejde. Derfor risikerer man at overse vigtige oplysninger i den enorme mængde af irrelevant information. Det problem må man ofte løse ved at sortere oplysningerne, sådan at soldaterne ikke bliver oversvømmet med oplysninger. Erfaringer fra øvelsen peger på, at man skal udvikle bedre redskaber til at sikre, at soldaterne har adgang på de rigtige oplysninger. De skal gøres tilgængelige på en sådan måde, at soldaterne kan se dem selv hvis informationsnetværkene ikke virker og kommunikationen bryder sammen, men samtidig skal soldaterne udvikle kompetencer, sådan at de ikke sætter deres evne til at kæmpe over styr hvis netværkene ryger sig en tur.
Endelig peger konklusionen på, at de amerikanske militære skal sikres bedre – for eksempel ved at fly og droner kan fungere som erstatning for satellitter, hvis disse skulle blive sat ud af spillet.
Som perspektiv på artiklen skal det anføres, at netop den individuelle handlekompetence og evnen til at improvisere er områder, hvor det danske forsvar ofte bliver fremhævet. Det er områder, hvor art og omfang af den grundlæggende militære uddannelse spiller en rolle – men det er samtidig områder, hvor også læringsmæssig tradition og opdragelse til selvstændighed er vigtig – og her spiller det danske skolesystem en central rolle. Derimod er den stigende afhængighed af kommunikations- og informationsnetværk en udfordring som også det danske forsvar kæmper med, og et område, som i de næste år vil kræve stigende opmærksomhed.
