*Klik*
8/9 2009. JRC. Associated Press har offentliggjort et fotografi fra Afghanistan, der viser en dende amerikansk soldat. Dette har medfrt kritik i amerikansk presse, bl.a. fra forsvarsminister Robert Gates. Sagen er interessant, bl.a. fordi den rammer ned i et klassisk demokratiteoretisk dilemma: Hvor gr grnsen mellem samfundet som et blodfllesskab og samfundet som en flerhed af borgere?
*Klik*
8/9 2009. JRC. Associated Press (AP) har offentliggjort et fotografi fra Afghanistan, der viser en dende amerikansk soldat. Dette har medfrt kritik i amerikansk presse, bl.a. fra forsvarsminister Robert Gates (se omtale i New York Times her, her og her, i Boston Globe her, Huffington Post her og engelske The Daily Mail her). I Danmark er Ekstra-Bladet indtil videre det eneste medie, der har vist billedet.
Denne historie er interessant p flere forskellige planer. F.eks. er det efterhnden et evigt journalistisk dilemma, om man, i tilflde hvor krnkende billeder starter en konflikt mellem forskellige grupper, m offentliggre omtalte billeder i dkningen af sagen (tnk Muhammedkrisen). I denne sag er det dog srlig interessant, at fremhve den demokratiteoretiske side af sagen. P dette niveau handler sagen om forholdet mellem nationen som et blodfllesskab og nationen som et politisk fllesskab, om forholdet mellem individet som borger og individet som en privatperson, om forholdet mellem fornuft og flelser.
Kritikken mod AP har primrt fokuseret p hensynet til den dde marinesoldat og dennes familie. Som Tom Ricks citerer Bob Goldich for at sige, "the photo was not of LCpl Bernard after he had died-it was while he was dying. I think this is crucial. The dead feel no pain. But the dying do, and publishing the photo transmitted LCpl Bernard's pain to his family." Det gr ondt at se pgldende billede og der kan vel ikke vre tvivl om, at det m vre hrdt for hans familie, at blive konfronteret med denne uendelige smerte. Offentliggrelsen er sledes en krnkelse ikke af familiens ret til privatliv (fotografiet blev taget i det offentlige rum, hvis man ellers kan bruge det ord om Helmandprovinsen) men snarere af dens ret til ikke at blive forvoldt smerte. Dette er en ret vi kan forst, fordi vi alle er hele mennesker og som sdan i stand til at fle smerte. Det er den samme medflelse, der giver os behov for flagdage, monumenter, mindesmrker o.l., der giver os muligheden for at fle denne smerte og stte den ind i historien om os som et blodfllesskab, der mistede en bror for at vi andre kunne overleve. I denne forstelse er offeret alts nrt forbundet med vores overlevelse som fllesskab og som enkeltindivider.
AP har omvendt forsvaret sig med, at det er mediernes rolle at afdkke virkeligheden ogs, eller mske isr, nr den er ubehagelig og krnkende:
"AP journalists document world events every day. Afghanistan is no exception. We feel it is our journalistic duty to show the reality of the war there, however unpleasant and brutal that sometimes is," said Santiago Lyon, the director of photography for AP. He said Bernard's death shows "his sacrifice for his country. Our story and photos report on him and his last hours respectfully and in accordance with military regulations surrounding journalists embedded with U.S. forces."
Krig er ubehagelig. I krigen mod terrors tidlige dage blev der indfrt et forbud mod at vise dde soldaters kister. Officielt blev dette begrundet med respekten for de ddes familier. Alligevel kunne man ikke undg at have en mistanke om, at forbudet reelt skulle afskrme den amerikanske befolkning fra krigens brutalitet og fra at erkende hvilke ofre det krvede. Fra et demokratisk perspektiv var det sledes problematisk, at den amerikanske befolkning blev afskret fra krigens virkelighed. Hvis du i 2004 boede i Phoenix, Arizona; Gary, Indiana eller Sarratoga Springs, New York var Irak og Afghanistan utrolig langt vk og uden billeder af krigenes realitet var det nemt at glemme, at de stadig foregik. Denne afskrmning var alts med til at forhindre en fornuftsdreven offentlig samtale om krigens ml og midler og amerikanerne var reelt set ikke i stand til at udfre deres rolle som borgere. I den konkrete sag er det derfor nemt at kbe APs argument. Hvis demokratiet skal fungere, skal vi have den rene, brutale, ubehagelige, ubehvlede sandhed.
P denne mde ender vi i et rent dilemma i vores selvforstelse som politisk og socialt samfund. P den ene side er vi en nation af mennesker, der har bundet vores overlevelse sammen i et blodfllesskab mellem os, som adskilt fra dem (svenskerne p Rsunda, irakerne i Brorsons kirke, tyskerne ved Dybbl Mlle). I denne forstelse har vi brug for ceremonier og for at forst soldaternes ultimative offer. Mest af alt har vi brug for at dette offer ikke besudles ved at blive kastet for enhver at se. P den anden side er vi et politisk fllesskab, der sammen kontinuerligt danner en selvforstelse gennem en lbende politisk samtale. I denne samtale afdkker vi en virkelighed gennem en kontinuerlig diskussion, hvor usandheder afslres og der dannes et bnd af sandhed mellem hver enkelt borger. Vi har brug for at kende sandheden om krigen, for uden den besudles vores fllesskab af lgnen og vores beslutninger bliver truffet p falsk grundlag.
Der er ingen umiddelbar lsning p denne spnding. Den gennemsyrer det politiske milj (tnk De Radikale vs. Dansk Folkeparti) og nr ind p universitetet, hvor den teoretiske diskussion mellem forskellige demokratiteoretiske positioner er uforlst. Derfor er der ej heller t korrekt svar i denne sag. S lnge samfundets selvforstelse er en bastard med nationen som far og den offentlige samtale som mor vil sager som disse opst og ende i kompromiser eller tvang i stedet for endelige lsninger.
