Rd Zone: I den skarpe ende
13/02/2007, MVR. En tv-udsendelse har givet et sjldent indblik i, hvordan der ser ud i den skarpe ende, men tilsyneladende er der f som forstod, hvad de s.
For hver kultur og hvert landskab har sin egen form for krig.
Rd Zone: I den skarpe ende
13/02/2007. Den skarpe ende kalder de det i forsvaret, nr de beskriver den del af butikken, som tager sig af de egentlige kamphandlinger. Danske soldater lser mange blde opgaver fra farvandsovervgning til at st vagt om turisterne p Amalienborg. Men det er den skarpe ende, som det egentlig handler om. En tv-udsendelse har givet et sjldent indblik i, hvordan der ser ud i den skarpe ende, men tilsyneladende er der f som forstod, hvad de s.
Den syvende januar 2007 kom den danske opklaringseskadron i kamp ved landsbyen Dahaneh i det sydlige Afghanistan. De havde et tv-hold med. TV2s seere fik derfor et sjldent indblik i, hvordan der rent faktisk er ude i den skarpe ende. Det var ikke for ingenting, at programmet hed rd zone, for som soldaternes generation ville udtrykke det kom begivenhederne snart i det rde felt.
Tv-seerne kunne se, hvordan soldaterne forsigtigt nrmere sig Dahaneh og langsomt begyndte at ransage byen for vben. I det sydlige Afghanistan bestr landsbyerne af en rkke grde omgivet af mandshje jordvolde, som giver dkning for vejr og vind. Og som er en perfekt ramme for et bagholdsangreb.
For gennem rhundreder har det forblste landskab tilvirket afghanernes form for krig. Ligesom det ikke giver mening at bygge en grd i det bne, lige s lidt giver det mening at fre krig p ben mark med ben pande. Man sger ly for krfter, som er strkere end en selv, og trder kun frem, nr vinden er stilnet af og man fr sin chance.
S da de danske soldater er kommet godt ind i byen, og er koncentreret om grden til hjre, bner afghanske krigere ild fra grden til venstre. Hvem de er finder danskerne jensynlig aldrig ud af. De danske soldater trkker sig tilbage til det bne land omkring byen og begynder at beskyde grden. Luftsttte bliver tilkaldt; og efter at et allieret fly har kastet en bombe efter danskernes anvisninger trkker de sig tilbage.
Det skulle de ikke have gjort for ben skrm. For hver kultur og hvert landskab har sin egen form for krig. Og den danske krigstradition hrer ikke Afghanistan til. I den vestlige kulturkreds foretrkker vi vores slag korte, kontante og blodige. Den indirekte og henholdende krig hrer ikke vores himmelstrg til. Billederne fra den skarpe ende i Afghanistan blev sledes set af folk, som tnker krig helt anderledes end den bliver frt i Afghanistan.
En lserkommentar i Berlingske Tidende bnede ballet ved at kritisere de danske soldater for at have undveget den direkte konfrontation og i stedet trukket sig tilbage. Nyhedsavisen fuldte op den 9. februar 2007 med en overskrift, som anklagende konstaterede at danske soldater skyder mod landsby. Iflge pensionerede brigadegeneral Michael Clemmesen var aktionen en panikhandling og et svaghedstegn. En anden pensioneret autoritet, Poul Dahl, mente i Nyhedsavisens referat, at en sdan aktion kun skabte flere fjender. Peter Viggo Jakobsen fra Kbenhavns Universitet efterlyste, at soldaterne gik fra hus til hus, men erkendte stadig i avisens referat ligesom de to pensionerede officer, at NATO-styrken i almindelighed og den danske eskadron i srdeleshed var for lille til den opgave.
Danskerne levede alts ikke op til forventningerne. Men var det dem eller forventningerne, der var noget galt med? Den danske styrke opererer ikke alene i Afghanistan. Den er under britisk kommando og dens opgave er at indg i briternes operationer. Danskerne er sledes kun en brik i et strre militrt puslespil, og i klippet ser vi kun denne ene brik vi ser ikke hele puslespillet.
For eskadronens rolle er netop ikke at storme og bestte byer. De skal spejde de skal identificere fjenden, vurdere hans styrke og fastholde ham til de tungere styrker kan tage over. Det var sledes ikke underligt, at de ikke havde styrker til at bestte landsbyen. Det var bestemt heller ikke underligt, at de trak sig tilbage for at beskyde landsbyen p afstand. De havde vben, som rakte lngere end deres modstandere, s hvorfor i alverden skulle de st og lege skydeskiver tt p, nr de kunne skyde tilbage i relativ sikker afstand?
Burde den britiske styrke s ikke havde stet klar til at erobre byen og derefter at bestte den, s der kunne blive bygget skoler, veje og politistationer? Briterne var et eller andet sted i baggrunden, men tv-programmet fortller os aldrig den prcise kontekst. I Afghanistan kan besttelse ikke vre en forudstning for genopbygning. Dertil er der alt, alt for f NATO-soldater. Men i grunden er sprgsmlet er om besttelse er nogen srlig god strategi.
Det klassiske dilemma i guerillakrige som den Afghanistan er, hvorvidt den strke part skal splitte sine styrker op, s han kan beskytte territoriet eller om han skal samle sine styrker, s de kan sttes ind, hvor fjenden er. Er styrkerne samlet er de mere effektive; er de spredte, kan de til gengld beskytte civilbefolkningen. I Afghanistan er det dilemma en luksus, som NATO-styrkerne ikke har rd til. Der er ikke nok til at vre alle steder, s de m sl til, hvor de kan. I den situation, giver det faktisk god mening at stresse modstanden ved til stadighed at udfordre ham, uden at binde styrkerne til at forsvare hver enkel landsby. Det er en fyldende form for krig, som passer til det afghanske landskab, men den passer ikke til den vestlige historie om krig.
Eskadronen handlede, som de kunne og skulle, men hvorfor er det et problem? Hvorfor bliver det faktum, at de beskd en landsby til en anklagende overskrift p en gratisavis? En forklaring er, at i fjernsynet var soldaterne taget ud af Afghanistans virkelighed og sat ind i den vestlige historie om, hvad krig er. Og her var de en skuffelse. Det gik for langsomt. Der var ingen direkte konfrontation. Der var ingen klar afgrelse. Og det har de vestlige fortllinger om krig indeholdt fra Homer til Steven Spielberg. Hvad vrre var, s gav tv-programmet os ingen mulighed for at identificere danskernes fjender. I fravret af en synlig fjende, som gennem onde handlinger beviste, at han mtte bekmpes, s kom danskernes overlegne ildkraft til at virke som et overgreb. Det er derfor skurken i en film altid skal forsge at sl helten ihjel netop som denne tver i det endelige opgr. Derved er helten berettiget til at sl igen, for skurken har vist sin farlighed. Det betyder ikke alene, at helten har retten p sin side, men det viser ogs, hvor stor en helt han er. For jo strre skurken er, jo mere heltemodig er manden, som overvinder ham.
I fravret af en synlig fjender blev danskerne aldrig helte, blot unge mennesker, der skd med maskingevr. Den historie, som vi fik serveret her, indeholdt ingen Achilles eller Private Ryan. Og jeg har en mistanke om, at den skuffelse var lige, hvad vi ventede p. For det er, hvad vi har lrt at forvente af dansk krigshistorie. Vores historie er en historie af tabte krige. Vores historier fortlles af Halfdan Rasmussen, hvis helte er mest til kruspersille, og af Giversen og Guldbrandsen, som ser forbrydere snarere end helte.
Er vi i stand til at fortlle en anden type historier? Hvis vi kun vil fortlle vores egen historie, s forstr vi ikke virkeligheden i den skarpe ende; ogs kan vi ikke genkende en helt, nr vi ser en.
Mikkel Vedby Rasmussen
