CMS-bloggen

Se bloggen her - og opdater dine bogmærker - her.

• Henrik Ø. Breitenbauch: 35 32 40 83
• Kristian Søby Kristiansen: 35 32 40 84
• Kenneth Ø. Buhl: 35 32 40 86
• Studentermedhjælpere: 35 32 40 88
• Esben Salling Larsen: 35 32 40 90
• Lars Bangert Struwe: 35 32 40 80
• Henrik Jedig Jørgensen: 35 32 40 91

Indtil 9. april (og også derefter) kan vores mobilnumre tillige benyttes. De fremgår stadigvæk af denne hjemmeside.

Videre opdateringer omkring CMS’s etablering vil fortsat blive meddelt via denne hjemmeside indtil den nye hjemmeside på KU er færdig.

The operational environment is exceptionally complex with an expanding array of threats. Increased competitiveness is the norm. Recognizing that fact means that in order to prevail in future conflict we must first win in the competitive learning environment.

To that end, we are developing an Army Learning Concept to describe a 2015 learning environment that will be more effective in meeting the needs of our Soldiers and leaders. Derived from major themes of the Army Capstone Concept and the Army Leader Development Strategy, it will provide the basis for building and adapting our learning models and future information needs while ensuring we still deliver the high-quality content our Soldiers need and deserve.

The Army Learning Concept for 2015 will guide all Soldiers and leaders through a continuum of learning for the duration of their careers. We are going to cut the chaff and augment the most effective aspects of our current learning system while ensuring relevant and rigorous training and education is available and accessible, and not just on the institutional side of the Army. This is a shared responsibility between the operating and generating force as we lead the Army into a future characterized by its persistent learning environment.

DIMS-rapporten kan som altid downloades gratis her på DIMS’s hjemmeside.

Se blogposten - og mere - på SWJs hjemmeside her.

JOE 2010 cover

This is the fundamental challenge the U.S. military will confront: providing the education so that future leaders can understand the political, strategic, historical, and cultural framework of a more complex world, as well as possess a thorough grounding in the nature of war, past, present, and future. (…) The complexity of the future suggests that the education of senior officers must not remain limited to staff and war colleges, but should extend to the world’s best graduate schools. Professional military education must impart the ability to think critically and creatively in both the conduct of military operations and acquisition and resource allocation. The Services should draw from a breadth and depth of education in a range of relevant disciplines to include history, anthropology, economics, geopolitics, cultural studies, the ‘hard’ sciences, law, and strategic communication. Their best officers should attend such programs. Officers cannot master all these disciplines, but they can and must become familiar with their implications. In other words, the educational development of America’s future military leaders must not remain confined to the school house, but must involve self-directed study and intellectual engagement by officers throughout their careers. (…)

Without a thorough and coherent reform of the acquisition processes, there is the considerable prospect an opponent could incorporate technological advances more affordably, quickly, and effectively with serious implications for future joint forces. (…)

The current personnel and leader development system has its roots in long outdated mobilization systems for mass armies in world wars. And while the United States has had an all-volunteer force for 35 years, the bureaucracy still “thinks” and “acts” from an industrial age, mobilization-based leader development paradigm. That approach continues to shape how the Services approach training and education, often confusing the two. That state of affairs must change.

Get the entire report here.

Forsvaret opgiver kampflyet Joint Strike Fighter, JSF. Når Danmark om syv-otte år skal have nye kampfly, bliver det ikke storfavoritten Joint Strike Fighter, hvis forsvaret skal bestemme. Ifølge DR Nyheders kilder vil Forsvaret i sin indstilling til regeringen i stedet pege på Boeings F18 som det sikreste valg. (…)

Men udviklingen af [F-35] har trukket ud langt mere end den amerikanske kongres, forsvarsministeriet Pentagon og den amerikanske rigsrevisor har brudt sig om. Afprøvningen af de mange og stærkt komplicerede elektroniske systemer i JSF er så forsinkede, at militæret har accepteret, at produktionen går i gang, inden alle test kan være gennemført.  Samtidig er den bebudede pris på JSF over de seneste 10 år vokset fra en kvart milliard danske kroner per styk til langt over den halve milliard. Det er ifølge DR Nyheders kilder årsagen til, at det danske forsvar har tænkt sig at pege på en anden kandidat: Boeing F18 Superhornet.

Hvis DR har ret, hvorfor så dette valg?

Reelt består det af to elementer - et fravalg af F-35 og et tilvalg af F-18.

Fravalget af F-35, som ellers længe har været regnet for at være forsvarets eller ihvertfald flyvevåbnets foretrukne kandidat, handler grundlæggende om timing. Også timingspørgsmålet er dobbelt. På den ene side er der projektusikkerheden forbundet med F-35, som bunder i en spiralformet udviklingsmodel, hvor man grundlæggende udvikler og tester flyet samtidig med produktionsfasen. Dette har medført, at udover de (for et forsvarsisenkramsprojekts sædvanlige)  forsinkelser og prisstigninger, så er der også ekstra usikkerhed om hvornår man vil være i hus og til hvilken pris og med hviket resultat. Det timingsspørgsmål rammer så den danske proces, hvor kampflyspørgsmålet har været langsomt på vej gennem systemet - fra det politiske til det militære i efterhånden lang tid. Projektusikkerheden og den efterhånden reducerede tålmodighed med den uafklarede situation forstærker hinandens logikker i den danske sammenhæng.

Tilvalget af F-18 er (som DR-artiklen nedenfor beskriver) dermed et spejlbillede på situationen med F-35. Her ved man hvad man får og til hvilken pris og hvornår. I tilgift - og i modsætning til Gripen - får man også en allieret samarbejdspartner, og endda den størst mulige. Til gengæld får man ikke det nyeste fly og der er måske større usikkerhed om eksempelvis softwareupdates længere nede af levetidslinjen, end der vil være for F-35. Og dén logik passer fint med det stigende pres på den politiske beslutningsproces.

Man kan på den måde stykke rationaler sammen, for og imod forskellige typevalg, og dermed forklare og belyse et givet valg. Men det vigtigste er, at Danmark ender med at lave en beslutning om kampflyerstatningen som er taget som en del af en samlet vision for dansk luftmagt. Valget skal med andre ord ske med en systematisk vished om, at ethvert valg også er et fravalg af andre muligheder, i form af andre platforme, senere investeringsmuligheder eller andre opgaveporteføljer.

Se mere på DR.dk: Forsvaret dumper kampflyet Joint Strike Fighter

Kathryn Bigelow vandt både en Oscar for bedste film og for bedste instruktør. Priserne går til en meget spændende film, der ikke lægger fingrene imellem. Krig er grusomt, folk dør, fjenden kan ikke umiddelbart identificeres, og der er meget lidt heroisk ved krig.

Krigsfilm har som regel nogle meget faste rammer:

·          Soldaten kæmper for sin kvinde.

·          Soldaten kæmper for fædrelandet (evt. Gud Konge og Fædreland)

·          Soldaten kæmper for sine soldaterkammerater.

I ”The Hurt Locker” kæmper soldaterne for forskellige ting. De vil bare overleve, deres grupper også – krigen som et sus. I blandt danske soldater taler man om missionsbumser. Tilsvarende kendes fra hospitaler, hvo nogle læger lever for at redde liv – dte giver et sus. På tilsvarende vis har den meget dygtige sergent, der er bombeekspert. Noget han ånder og lever for. Han samler modstandernes tændingsmekanismer som souvenirs. Han har en kone og lille søn derhjemme – men de er ikke hovedpersonerne. Det er ham og hans kamp mod bomberne.

En grim og barsk film, der viser at nogle bliver høje af krigen. Tankevækkende. Undertegnede kunne ikke lade være med at tænke på den danske helt Anders Lassen, der tilsyneladende havde det lidt på samme vis.

Se filmen – den er i videobiksene, og kommer sikkert op igen i biograferne.