En embedsmand ansat i det amerikanske forsvar har hyret PMC’ere til indhentning af efterretninger i Afghanistan og Pakistan. Oplysningerne skulle bruges til at finde og likvidere militante. Operationen skete tilsyneladende uden autorisation, og kan både være ulovlig og afsløre USA’s efterretningsoperationer.
Det amerikanske militærs forbud mod åbent homoseksuelle soldater - Don’t Ask, Don’t Tell - er kommet under pres, efter at præsident Obama har krævet forbuddet fjernet. Statistiske undersøgelser indikerer, at en liberalisering af reglerne er blevet mere sandsynlig siden forbuddet sidst blev forsøgt ophævet i starthalvfemserne. Debatten åbner samtidig for en række interessante spørgsmål om forholdet mellem demokrati og forsvar.
Formanden for befalingsmændene, seniorsergent Jesper K. Hansen, retter i dagens Jyllandsposten en skarp kritik af missionen i Afghanistan. Spørgsmålet er dog, hvor grænsen for soldaters politiske indblanden går. Hansens udtalelser synes at være et brud på den demokratiske underordning af forsvaret under det politiske system.
En lille hær på 40.000 boere holdt i næsten 3 år det britiske imperium i skak. Briterne måtte lære sig en ny strategi og tidssvarende uddannelse af soldaterne – men samtidigt overtrådte man næsten samtlige uskreven regler for behandling af civilbefolkningen. Der kan her drages visse paralleller til Afghanistan.
Politiken kører idag en historie, hvori denne DIMS citeres så det fremstå som om, at han er på linie med Institut for Menneskerettigheder, der mener, at det er et problem, at danske jægersoldater opererer i civil bag fjendens linier. Politiken har desværre valgt ikke at gengive hele citatet.
Med Politikens beslutning om at offentliggøre Thomas Ratschacks bog: ”Jæger – i krig med eliten” påtager chefredaktør Thøger Seidenfaden sig et stort ansvar.
Associated Press har offentliggjort et fotografi fra Afghanistan, der viser en døende amerikansk soldat. Dette har medført kritik i amerikansk presse, bl.a. fra forsvarsminister Robert Gates. Sagen er interessant, bl.a. fordi den rammer ned i et klassisk demokratiteoretisk dilemma: Hvor går grænsen mellem samfundet som et blodfællesskab og samfundet som en flerhed af borgere?
Den internationale straffedomstol (ICC) overvejer, at retsforfølge israelske og palæstinensiske ledere for deres rolle i Gaza-konflikten. På kort sigt er sandsynligheden for en egentlig proces lille. På lang sigt indikerer overvejelserne dog en idehistorisk bevægelse for en legalisering af det politiske, der kan omforme vores måde at tænke krig på.
Sverige og Danmark ser ud til at være klar til at forbyde klyngebomber. Et forbud er dog uden værdi uden de store spillere. Amerikanerne er traditionelt set skeptiske overfor aftaler på området, men måske vil en Obama-administration se anderledes på sagen?
