DIMS har i dag udgivet en rapport om forsvarets evne til at lære af sine erfaringer i internationale operationer.
Forsvaret er ved at fjerne et underskud som forhindrer at man kan komme igang med at implementere det nye forlig. Der er behov for ændringerne i en størrelsesorden der berører væsentlige dele af forliget.
Man kan være bekymret for at nye, nødvendige kapaciteter som transporthelikoptere til Afghanistan bliver ofret fremfor eksisterende men knapt så nødvendige kapaciteter, simpelthen fordi det er lettere at styre økonomien i sidstnævnte kapaciteter, og ikke fordi det ligger i forlængelse af forsvarsforliget.
Den nye amerikanske forsvarsredegørelse (QDR) udgivet i går er et endeligt opgør med en bestemt teknologisk vision for udviklingen af det amerikanske forsvar, og med forestillingen om at teknologiske overlegenhed er ensbetydende med militær succes. Det er blevet vigtigere for USA at vinde sine krige end at være militærteknologisk bedst, hvilket USA iøvrigt ikke længere tror de altid vil være.
Vi opfatter ofte diskussioner mellem værn om hvordan ressourcerne skal bruges som værende irrationelle. Men måske kan disse diskussioner være gode som udgangspunkt for en diskussion om strategi, hvor man får et overblik over sammenhængen mellem mål og midler. Måske kan Danmark lære noget af den britiske debat, ikke kun af indhold, men også af form.
Når formanden for våbenindustrien i Danmark går ud og forlanger, at købet af kampfly skal modsvares af modkøb i Danmark, så er det et forlangende som vil koste statskassen penge.
Debatten om Politikkens udgivelse af bogen ”jæger – i krig med eliten” efterlader indtrykket at enten ytringsfriheden, eller hensynet til operationssikkerheden, er absolut.
